Nyt Ordskælv-format på gaden nu!

Første udgave af Ungdommens Vælgermøde finder sted i Sønderborgs Ungdomskulturhus, Mejeriet d. 4. november i samarbejde mellem Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Mejeriet og Ordskælv.

Et anderledes vælgermøde for unge

Gennem en hel aften skaber vi rammerne om at gøre kommunalvalget tilgængeligt, sjovt og udfordrende. Mød de aktuelle byrådskandidater til workshops, til fællesspisning og i samtaler faciliteret af ungeforlaget Ordskælv og Dansk Flygtningehjælp Ungdom.

Ordskælv og DFUNK præsenterer dig og politikerne for alle de redskaber, der skal til, for at kunne sætte ord på dine tanker, erfaringer og meninger, så vi i fællesskab kan udforske vores drømme og visioner for Sønderborg.

Programmet sluttes af med prisvindende komiker Mazen, som vil udfordre dig med skarpe, humoristiske samfundsiagttagelser.

Forrige
Forrige

Ny bog kommer snart

Næste
Næste

Omtaler af vores seneste bog “Bipolar for begyndere”